23948sdkhjf

Detailkoncept i vækst henter stor fødevareprofil ind i ledelsen

Han har en fortid hos giganter som Carlsberg, Kellogg Company, Coca-Cola og Mejerigaarden A/S bag sig.

Men snart sætter Claus Dahlmann Larsen sig i ledelsen på et knap så stort og udbredt firma - men står det til Unlimit Group selv, har de potentiale til at blive en sværvægter. 

I løbet af 2024 vil man således bringe sit koncept om ubemandede butikker ud til minimum 25 lokationer i Danmark - og man er allerede begyndt at kigge mod udlandet også. 

Claus Dahlmann Larsen, CV

  • 2022 - 2024 | Adm. direktør, Mejerigaarden A/S
  • 2019 - 2022 | Salgsdirektør, Mejerigaarden A/S
  • 2016 - 2019 | Kommerciel direktør, Aujan Coca-Cola Beverages Company
  • 2013 - 2016 | Regionssalgsdirektør, Kellogg Company
  • 2011 - 2013 | Kommerciel direktør, Kollegg Company
  • 2005 - 2011 | Nordisk salgsdirektør, Kellogg Company
  • 2004 - 2005 | Business Unit Manager, Carlsberg
  • 2002 - 2004 | National salgsdirektør, Carlsberg
  • 1998 - 2002 | Trade Marketing Manager, Carlsberg

Kilde: LinkedIn

Netop her er Claus Dahlmann Larsen tænkt ind som en vigtig strategisk brik, forklarer adm. direktør i Unlimit Group, Mads Laursen. Den erfarne profil får titel af interim CCO - med ansvar for at "professionalisere og kommercialisere" Unlimit Groups butikskoncepter i fremtiden. 

- Claus har en tung, kommerciel baggrund og et strategisk blik, som gør, at han er den helt rette profil til at bringe Unlimit Group til det næste niveau. Vi har testet vores koncept de seneste år, og de mange gode erfaringer skal Claus nu hjælpe os med at bringe i spil, så vi kan indfri vores ambitioner i ind- og udland, udtaler han. 

Unlimit Group - der tidligere gik under navnet Retail360 - har i flere år tilbudt ubemandede butikker til små lokalsamfund. 

Interesse for flere brancher

Det startede med dagligvarebutikker de steder, hvor den lokale butik måtte dreje nøglen om.

Men i fremtiden har man også sigte på at åbne butikker inden for byggemarkeder, specialhandel og Horeca-segmentet. 

- Unlimit Group er et frisk innovativt pust ind i en forholdsvis konservativ branche og har uden tvivl potentiale til at løse nogle af de udfordringer, som branchen i dag oplever med personalemangel, behovet for at kunne handle på alle tider af døgnet og de udfordringer, som mindre byer står overfor med blandt andet butiksdød. 

- I min nye rolle får jeg mulighed for at kombinere min erfaring inden for FMCG og kommerciel strategi med min nye viden omkring kunstig intelligens og de muligheder, som den teknologi åbner for. Jeg er meget motiveret af at udfordre status quo og bidrage til innovativ udvikling i forskellige salgskanaler på tværs af geografier, hvilket denne rolle i høj grad giver mulighed for, udtaler Claus Dahlmann Larsen. 

Han har første arbejdsdag i sit nye job 1. maj. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203